Hvem er STORM?
STORM er etableret af mig med et klart formål: at skabe overblik, struktur og bygbarhed – og sikre et stærkt beslutningsgrundlag i komplekse byggeprojekter.
Dennis Storm, Founder
Jeg bringer mere end 25 års erfaring fra byggebranchen, hvor jeg gennem hele min karriere har været en del af det tværfaglige arkitekt- og ingeniørhus AI Arkitekter & Ingeniører. Her har jeg været afdelingschef og partner og har opbygget og ledet afdelingen i Odense fra 2011 til 2026, som i dag tæller 30 medarbejdere fordelt på arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører.
Jeg har arbejdet som rådgiver gennem alle projektets faser – fra de tidlige strategiske beslutninger til projektering, udførelse og aflevering.
Indsigt
➔
Dialog
➔
Agilitet
➔
Struktur
➔
Tryghed
➔
Ansvar
➔
Fremdrift
➔
Kvalitet
➔
Indsigt ➔ Dialog ➔ Agilitet ➔ Struktur ➔ Tryghed ➔ Ansvar ➔ Fremdrift ➔ Kvalitet ➔
Fremdrift & Kvalitet
Min erfaring spænder bredt fra bolig, erhverv og hotel til institutioner og større almene helhedsplaner.
Jeg har arbejdet med større totalentrepriser, hvor jeg aktivt bringer min tværfaglige viden i spil og udfordrer byggeprogrammer og konkurrencegrundlag, når det skaber mere værdi for projektet.
Den erfaring har givet mig en klar forståelse for, hvad der skaber fremdrift og kvalitet – og hvor projekter typisk udfordres, når beslutningsgrundlag og forventninger ikke er tilstrækkeligt tydelige.
Jeg arbejder bevidst med at indarbejde arkitektur og design så langt som muligt, så kvalitet, æstetik og økonomi balanceres, og der skabes mest mulig værdi for bygherren. Samtidig har jeg et stærkt fokus på at sammentænke arkitektur og ingeniørfaglighed, så løsningerne både er gennemarbejdede, robuste og realiserbare - med fokus på et godt indeklima i forhold til lys, lyd og luft.
Bæredygtig produktion
Bæredygtighed er en integreret del af min tilgang. Jeg arbejder både med dokumenterbare greb som LCA og med de mere lavpraktiske valg, hvor projekter kan flyttes gennem få, klare prioriteringer – typisk med fokus på 2-3 konkrete grønne mål, der skaber reel effekt.
Det gode samarbejde
Jeg arbejder uafhængigt med bygherrens interesser som udgangspunkt og har fokus på gennemsigtighed i beslutninger, stærke processer og stabil fremdrift gennem hele projektets livscyklus.
Jeg er stærk i samarbejdet mellem mennesker og fagligheder og arbejder aktivt for at samle rådgivere, entreprenører og bygherre omkring en fælles retning. Når projektet fungerer som ét team, skabes de bedste og mest robuste resultater.
Min tilgang er enkel: Klare beslutninger, tydelige roller og præcis kommunikation er fundamentet for vellykkede byggerier.
STORM fungerer som et aktivt beslutnings- og styringslag – med fokus på kvalitet, økonomi og retning fra start til slut.